KFT_tekst_og_streg-new

Forside1 - Nyheder - Årets tandlægekuld sendt ud i verden

Overskrift:
Årets tandlægekuld sendt ud i verden
Dato:
28. juni 2019
Lang tekst :

Af de 65 nye tandlæger, der torsdag aflagde tandlægeløfte i Københavns Universitets Festsal, var de 19 mænd. Kvindernes indtagelse af faget blev dermed endnu engang cementeret.

Tandlægeskolens nye institutleder, lektor Anne Havemose-Poulsen, besteg for første gang talerstolen i festsalen for at give de nye tandlæger nogle ord med på vejen. Hun opfordrede de unge til fra første færd at være meget opmærksomme på egne arbejdsstillinger - at sidde ordentligt. Og om forholdet til patienten, der på en måde ligger der som "babyen" i stolen, brugte hun vigtige ord som ærlighed, faglig styrke og empati.

- I skal ud og skaffe fans. Eller followers som det vel hedder i dag, lød det fra Anne Havemose-Poulsen. Det handler om at skabe relationer, at tale med og ikke til patienterne. Føler patienten sig kun som en kunde i klinikken, er der meget større risiko for, at vedkommende smutter eller shopper rundt mellem tandlægerne.

Endelig blev de nye tandlæger også opfordret til at komme op på barrikaderne og få fortalt - ikke mindst politikerne - at mundens sygdomme ikke er mere selvforskyldte end sygdomme i resten af kroppen.

Rasmus Christophersen holdt den traditionelle tale til årgangen. Han opfordrede også til, at årgang 2019 lægger sig i selen for at få tandpleje gjort til en del af det danske sundhedssystem. Han sendte i talen også en speciel hilsen til de medstuderende, der går under kategorien "12-tals-piger" og lige i øjeblikket får en hård medfart, blandt andet af politikerne. "I er nytænkende, modige og hamrende intelligente", lød det fra Rasmus Christophersen, der også for det statement høstede bragende bifald.

Af journalist Karin Ravn 

Billeder:
Billedtekst:
Klapsalver og håndtryk akkompagnerede den allersidste del af tandlægestudiet, nemlig tandlægeløftet. Til højre ses dekan Ulla Wewer, som tandlægestudiet hører under.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Amaliegade 17
1256 København K.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen torsdag 9.30 til 11. 


Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.




Intranet

http://intra.rhtf.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.