KFT_tekst_og_streg-new

Forside - Nyheder - Jule- og nytårskort fra RHTF's formand

Overskrift:
Jule- og nytårskort fra RHTF's formand
Dato:
18. december 2018
Lang tekst :

I bedste julekort-stil vil jeg indlede med en glædelig jul og et godt nytår til alle. Derefter det sædvanlige tilbagekig, der denne gang er absolut usædvanligt. I 2018 blev fagpolitik nemlig tilført helt nye toner. Både i dur og mol.

Først dur: Overenskomsten for de offentlige tandlæger blev rimelig efter en længere, konfliktpræget proces.  Så mol: 28. februar blev så Tandlægeoverenskomsten opsagt af regionerne. Vi fik en særlov orkestreret af sundhedsministeren, og Tandlægeforeningen - med mange centrale folk fra RHTF - slås nu indædt for at få forhandlet ordentlige vilkår hjem for fremtidens tandpleje.

Så dur igen: Stor faglig opblomstring i kølvandet på sundhedsministerens indgreb/angreb. 9. maj demonstrerede op mod et par tusinde tandlæger og personale foran Christiansborg. ”Nok er nok” lød budskabet, inspireret af lignende utilfredshed hos lægerne. Tidligere på året deltog et stort antal tandlæger i underskriftsindsamlingen mod Styrelsen for Patientsikkerhed og det risikobaserede tilsyn.

De nye toner kom ikke mindst fra Facebook. Her er den lukkede gruppe ”Tandlæger” nærmest eksploderet. Og da der for en lille måneds tid siden skulle vælges ny formand for Tandlægeforeningen, blev der kæmpet med verbale kløer på nettet. Fagpolitik har med ét fået en ny lyd og mange flere interessenter.

Nogen kan måske mene, at jeg pryder mig lidt for meget med lånte fjer her. Og helt korrekt, det meste er ikke groet i RHTF’s have. Men vi har her i regionen gjort noget ”familiemæssigt”. Seks nye bestyrelsesmedlemmer og en suppleant er meningsdannere fra Facebook og interesseorganisationen MeMeTa.

Jeg synes allerede, at det nye blod har givet ny dynamik. Jeg vil aldrig undvære de gode og trofaste kolleger, der i årevis har brugt tid på at være faglige efter travle dage på klinikken. Men det er også lærerigt indimellem at slå automatpiloten fra - i et konstruktivt forum, som vores tre første bestyrelsesmøder har været her efter generalforsamlingen 3. oktober.

Jeg er for eksempel blevet klar over, at vi til næste generalforsamling ikke bare skal sende en ”nøgen” indkaldelse med nogle navne ud. For hvad betyder generalforsamlingen egentlig for din faglige fremtid? Hvad vil de mennesker, der stiller op? Der er behov for mere viden.

Vi har også netop i RHTF’s bestyrelse besluttet, at næste års generalforsamling vil få et par satellitter: Èn på Bornholm og én et sted i Nordsjælland. Samtidig kommer der en overordnet behandling af valgprocedurer i et nyt udvalg i hovedbestyrelsen, og her forventer vi en god løsning på regionsplan.

Afslutningsvis er det ingen hemmelighed, at der gerne måtte have stået ”Made in RHTF” på rygmærket af Tandlægeforeningens nye formand. Præsidenten blev jo hverken Palle eller Peter. Men sådan er livet, og jeg synes, at vi herfra også skal ønske formand Susanne god jul og godt nytår. Samt ønske al mulig held og lykke i 2019. Det får hun - og vi - brug for.

Tak for i år!

Billeder:
Billedtekst:
Både dur og mol har præget 2018. Og nu handler det om at udnytte de toner, som flere nye interessenter har bragt med ind i fagpolitik. Men de mennesker, der trofast har båret i årevis, kan ikke undværes, understreger RHTF's formand.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Amaliegade 17
1256 København K.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen torsdag 9.30 til 11. 


Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.




Intranet

http://intra.rhtf.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.