KFT_tekst_og_streg-new
KFT_Lup_tegning-new

Forside1 - Aktuelt - Nytårshilsen fra RHTF-formanden

Overskrift:
Nytårshilsen fra RHTF-formanden
Dato:
30. december 2021
Lang tekst :

new-years-day-g1718fd61c_1920

Kære kolleger på Bornholm, i Nordsjælland og Storkøbenhavn.

Mens nytårstågen og Covid-19's varianter sænker sig over regionen, får du her en nytårshilsen, som samler op på 2021, der på mange måder har været et vildt år. Som medlem af Tandlægeforeningen (TF) er du en del af det hele. Når vi ser på 2021, er der sket mindre behagelige, men også gode ting i enhedsforeningens regi. 

Ungdoms- og socialtandplejen er PÅ

Som et gode har tandplejen på finansloven 2021 successivt over de næste tre år fået 360 mio. kr, om året. Til at drive en ungdomstandpleje op til 21. år. Hurra for det - i konkurrence med corona-udgifter og sygeplejerske-konflikten. TF's mediearbejde har virket. 

Som et mere blandet gode er de penge alene tildelt kommunal praksis. Som TF efterfølgende har meddelt medierne, er der ikke nok kolleger i kommunal praksis. Og hvis dropout på 70 procent skal reduceres, må privat praksis spilles mere ind i den kommende ungdomstandpleje, som helst skal videreudvikles til det 25. år. TF lægger op til, at der skal findes en mere hensigtsmæssig ordning. Der startes forhandlinger i 2022, hvor BUT-overenskomsten også bliver ny-forhandlet 

På finansloven er der også en afsat midler til at kortlægge og forbedre de forskellige ordninger for socialtandpleje i privat-offentligt regi. Ligesom de digitale løsninger for tandplejen. Det bliver også gode TF-opgaver som enhedsforening.

Internt i TF

Mere ubehageligt har det været, at PTO har valgt at politianmelde TF, Praksisforsikringen og TandlægeTryghed for ærekrænkelse vedrørende PTO's nye produkt Praksis+. Ligeledes er TF og Praksisforsikringen anmeldt til Finanstilsynet for ulovlig forsikringsvirksomhed. Dialog er forsøgt på flere planer - også med eksterne advokater. Som det står nu, må der afventes svar fra henholdsvis politiet og Finanstilsynet. 

I TF har hovedbestyrelsen lavet nogle gennemgribende ændringer. På toppen er den tidligere direktør udskiftet med en direktør for sekretariatet og en politisk rådgiver, der skal øge TF's politiske indflydelse. Ligeledes er der sket andre forbedringer i organisationen.

Politisk er man på Fagpolitisk Temadag i november enedes om, at der skal uddannes flere tandlæger og være mere fokus på det sociale ansvar, Dvs. mindske drop out, øge lighed i tandsundhed og kæmpe for patienternes sundhed. Det bliver TF's offensive opgaver i 2022.

Gang i den i RHTF

Tandlægevagten på Oslo Plads, som ejes af Region Hovedstadens Tandlægeforening (RHTF) får ved årsskiftet en ny ledelse, samtidig er en gennemgribende renovering af lokalerne med tre nye units ved at være færdig. Også Region H's tandlægevagt i Hillerød har fået renoveret de lejede lokaler, som tandlægevagten på Byskolen drives i. Tandlægevagt-ordningen på Bornholm ønskes genforhandlet. Det bliver der taget fat på i begyndelsen af 2022, når tre bornholmske kolleger mødes med tre fra RHTF's bestyrelse. De skal senere forhandle med region H's sekretariat.

Andre opgaver venter i 2022, hvor dagsordenen desværre fortsat er præget af covid-19's varianter. Vi planlægger ingen medlemsmøder, så længe situationen er uvis. Men jeg håber, at vi kan ses til Tandfaglige Dage i april.

Godt nytår! 

Venlig hilsen 

Peter Østergaard

Billeder:
fireworks-gd3fd1cac0_1920
Billedtekst:
Covid-19 og dens varianter gør stadig tiden usikker. Derfor er der ikke lige nu planlagt medlemsmøder efter nytår.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Sekretariatet - tlf. 33 15 48 88
Amaliegade 17 , 2. sal, 1256 København K. 


Formand Steffen Lauritzen torsdag kl. 13-16.00 på tlf. eller mail: formandregionH@tdlpol.dk 
Sekretariatsmedarbejder Linda Nordahl Jakobsen på tlf. onsdag og torsdag kl. 10-16,  sekretariatsmail Linda@rhtf.dk