KFT_tekst_og_streg-new

Forside1 - Nyheder - Ulovligt, OK-stridigt eller "bare" ukollegialt?

Overskrift:
Ulovligt, OK-stridigt eller "bare" ukollegialt?
Dato:
01. marts 2016
Lang tekst :

Stadig flere tandlæger finder vej til Facebook, "sweet deals" og lignende spottilbud på nettet. Men det er ikke uden risiko at sluge diverse reklamefolks forslag til nem og billig elektronisk markedsføring. Den moderne markedsføring rummer nemlig flere dilemmaer og risici, man som tandlæge bør være opmærksom på.

  • Hvad siger Sundhedsstyrelsen/markedsføringsloven?
  • Hvad siger overenskomsten?
  • Hvad siger kollegerne?

Det er muligt at bryde/udfordre reglerne på flere måder. Og sanktionerne ligger klar til brug, hvis der for eksempel er tale om brud på Tandlægeoverenskomsten: Advarsel ved første overtrædelse, bod næste gang, og ultimativt kan Landssamarbejdsudvalget (LSU) inddrage tandlægens ydernummer. 

For kort tid siden tilbød en klinik en tandbehandling på 199 kroner på Facebook. Hvis en anden tandlæge vil klage over det, han oplever som pris-pres og brud på overenskomsten, er adressen ikke Sundhedsstyrelsen. Styrelsen blander sig nemlig ikke i priser og overenskomster. Men man kan som klagende tandlæge rejse spørgsmålet, om der er tale om saglig markedsføring. 

Og hvad så, hvis spot-tilbuddet slet ikke svarer til den pris på sygesikringsydelser, der er vedtaget i overenskomsten? Det spørgsmål har været drøftet i Landssamarbejdsudvalget, som nu har udstukket en praksis, ligesom Klinikejerudvalget har fået og reageret på flere klager.

En klage over en tandkliniks spottilbud på facebook eller ”sweet deal” lander i første omgang i regionsbestyrelsen. Derefter skriver Region H-formand tandlæge Niels Bruun til klinikken, der efter klagerens mening driver ukollegial politik, og beder om en kommentar til sagen.  Efter de udstukne regler undersøger Samarbejdsudvalget sagen - og hvis sagen ikke kan afvises som grundløs - kan Samarbejdsudvalget idømme tandlægerne en bod. Niels Bruun har i øjeblikket en håndfuld klager. Ønsker du også at klage, kan du finde Niels Bruuns her under Region H.

Det tredje spørgsmål er, om de nye former for markedsføring er ukollegial selvpromovering - uden tanke for, at billige tilbud er unfair konkurrence over for de kolleger, der vælger at holde sig til regler og kollegial etik.

Billeder:
Billedtekst:
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Amaliegade 17
1256 København K.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen torsdag 9.30 til 11. 


Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.




Intranet

http://intra.rhtf.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.