KFT_tekst_og_streg-new

Forside1 - Nyheder - Tandlægevagtens Tove hædret med royal medalje

Overskrift:
Tandlægevagtens Tove hædret med royal medalje
Dato:
01. oktober 2021
Lang tekst :

foran vagten

Tove Rasmussen startede i Tandlægevagten dengang, man selv passede sine børn, så jobbet skulle ligge uden for almindelig arbejdstid. Derfor passede Tandlægevagtens åbningstider aftner og på søn- og helligdage perfekt for familien Rasmussen i Farum.

Først var Tove Rasmussen ansat som kontorassistent, og siden kom funktioner som sekretær, lønudbetaler og regnskabsfører til. Tove Rasmussen har om nogen været det faste kit i en verden, hvor masser af tandlæger og klinikassistenter er kommet og gået.  Tilsynsførende Per Guldbæk roser hende efter 33 års samarbejde for evnen til at holde styr på tingene og altid være fleksibel.

Selv om Tove Rasmussens arbejde altid er foregået på de indre linjer, har hun fulgt levende med i Tandlægevagtens ve og vel. Ærgret sig i år, hvor økonomien ikke har været den bedste, og omvendt glædet sig over gode årsresultater. Vagten blev jo startet i 1936, fordi københavnske tandlæger var enige om at hjælpe byens borgere med akut tandpine og mindre skader, påpeger hun.

Aften- og weekendarbejdet blev en livsform for Tove Rasmussen. Dog blev det lidt for meget en juleaften, hvor børnene var tre og fire år. De ville ikke pakke julegaverne op, før mor kom hjem, så de måtte vente til klokken to om natten, før byens tandproblemer var fikset.

Vagten ejes af Region Hovedstadens Tandlægeforening, hvor formanden Peter Østergaard glæder sig over, at trofasthed og mangeårigt engagement nu er blevet en royal medalje værdig.

Tove Rasmussen har nu muligheden for på et tidspunkt selv at sige dronningen tak for hæderen.

Billeder:
medalje
Billedtekst:
Belønningsmedaljen, der er i sølv, gives for lang og tro tjeneste. Med følger også et tilbud om at komme ind og sige tak til majestæten.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Amaliegade 17
1256 København K.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen torsdag 13-15.00. 


Sekretariatsmedarbejder Linda Nordahl Jakobsen kan kontaktes onsdag og torsdag kl. 10-14 på tlf. 33 15 48 88.




Intranet

http://intra.rhtf.dk