KFT_tekst_og_streg-new

Forside1 - Nyheder - Undersøgelse blandt nordsjællandske klinikejere

Overskrift:
Undersøgelse blandt nordsjællandske klinikejere
Dato:
18. november 2020
Lang tekst :

Her kan du læse formand Peter Østergaards oplæg til undersøgelsen:

Kære klinikejer

Dette handler om din holdning til tandlægevagten i Hillerød, da du er klinikejer i Nordsjælland.

Baggrund for undersøgelsen:

Du betaler hvert år cirka en krone pr. patient til tandlægevagten i Hillerød. Denne ordning har fungeret i mange år og er fortsat med en allonge efter, at RHTF er dannet i 2017. Har du for eksempel 1.300 aktive patienter på din klinik, betaler du 1.300 kroner til Region H’s tandlægevagt i Hillerød. Her ringer dine patienter over 1813 og der aftales direkte med vagttandlægen efter arbejdstid, om natten og i weekender og på helligdage.

Når du nu er indlemmet i Region Hovedstadens Tandlægeforening (RHTF), bidrager du altså også til tandlægevagten Oslo Plads. Det gør du sammen med medlemmerne i den tidligere Københavns Tandlægeforening, som i mange år - som led i en aftale med regionen - har sendt 200.000 kroner årligt til vagten på Oslo Plads i København. Tandlægevagten Oslo Plads er ejet og drevet af RHTF.

Til tandlægevagten på Oslo Plads betaler du 151 kroner over medlemskontingentet, ligesom alle andre aktive medlemmer, klinikejere, private og offentligt ansatte tandlæger. Her kan dine patienter også henvende sig efter arbejdstid, i weekender og på helligdage.

Forløbet i bestyrelsen:

Bestyrelsen i RHTF har arbejdet på at finde en løsning, som tilgodeser både dig og kollegerne i Nordsjælland og kollegerne i København.  Det har blandt andet været foreslået at flytte tandpinevagten fra Hillerød til København. Denne tanke er nu lagt død. Til gengæld har det været umuligt at opnå konsensus omkring betalings-dilemmaet.

Flere i bestyrelsen mener som udgangspunkt, at tandlægerne slet ikke skal bidrage til vagtsystemet. Lægerne betaler jo heller ikke til skadestuerne. Et scenarie med lange udsigter. Andre fremhæver, at tandlægerne nordpå måske finder det ok at betale til tandlægevagten i Hillerød og samtidig til Oslo Plads.  Man er glad for den gode service i Hillerød og ønsker ikke yderligere fremvækst af private tandlægevagter i Nordsjælland.

For at få en melding fra dig og øvrige klinikejere i Nordsjælland er det nu på RHTF’s generalforsamling besluttet at sende et spørgeskema ud.

Vi håber på så mange svar som muligt, da reaktionen er essentiel for det videre arbejde med vagterne.

Billeder:
Billedtekst:

Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er klinikejere, der ved dannelsen af regionsforeningen RHTF i 2017 flyttede fra Sjællands Tandlægeforening til Region H. Målgruppen defineres yderligere af, at den henvender sig til klinikejere, der bidrager til Tandlægevagten i Hillerød. Til orientering har Bornholm sin egen model baseret på en vagtordning blandt øens tandlæger betalt af Region H.

Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Amaliegade 17
1256 København K.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen torsdag 9.30 til 11. 


Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.




Intranet

http://intra.rhtf.dk