KFT_tekst_og_streg-new
KFT_Lup_tegning-new

Forside1 - Aktuelt - "Fyret" af gigtplagede hænder som 60-årig

Overskrift:
"Fyret" af gigtplagede hænder som 60-årig
Dato:
10. januar 2018
Lang tekst :

gigt

I januar for et år siden holdt Jens Benzon Bang og hans klinikassistent, hustruen Birgit, afskedsreception i klinikken på Godthåbsvej på Frederiksberg. Patienter tilbage fra starten i 1990 mødte op med deres nu voksne børn - også patienter - for at sige farvel til deres tandlæge igennem mange år. En ikke speciel sjov dag for et menneske, der både elsker sit fag og gode relationer til patienterne, erkender Jens Benzon Bang, der trods slem gigt hos hans 90-årige mor ikke havde kalkuleret med, at det skulle ramme ham.

- Jeg fik for 10-15 år siden diagnosen karpaltunnelsyndrom i mine hænder. Heldigvis havde jeg ikke smerter, og jeg blev derfor aldrig opereret. Men på et tidspunkt begyndte mine fingre at føles halvdøde, og en ortopæd-/håndkirurg konstaterede så i 2016, at jeg snarere var ramt af slidgigt.

Tryghed oven i spekulationerne

Klinikken blev sat til salg og solgt. Dagpengene holdt deres indtog i hjemmet på Frederiksberg, og i dag er det Erhvervsudygtighedsforsikringen, som sikrer overlevelsen. 

Fra dag ét har netop den forsikringsmulighed givet tryghed oven i alle spekulationerne om salg af klinikken og det ufrivillige farvel til jobbet, lyder det fra Jens Benzon Bang, der ellers havde været tvunget til at påbegynde tidlig "spisning" af pensionen. 

- Jeg har ydermere været så heldig at være med så længe, at jeg er sikret ydelsen, til jeg er fyldt 67. Grænsen er jo ændret til 65 nu. Helt generelt har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg ville blive i ordningen, som jo har den fordel, at den er en erhvervsudygtighedsforsikring. Det vil sige, at jeg ikke kan blive tvunget til at lave noget andet end at være tandlæge. Jeg har også købt diverse tillægsmoduler, som jeg undervejs er blevet rådet til at beholde på grund af problemerne med mine hænder, og det er jeg jo glad for i dag. 

Eftertankerne

Flere følelser fylder Benzon Bangs tanker i dag. Først og fremmest taknemmelighed over, at han aldrig nåede at komme til at lave noget "klavs" undervejs, og at hans og Birgits liv kan køre økonomisk videre, selv om de nu er to uden job. Det er også et savn ikke mere at være en aktiv del af det faglige fællesskab, som blandt har været en bestyrelsespost i Københavns Tandlægeforening. Men det giver god nattesøvn at kunne glemme alt om Styrelsen for Patientsikkerhed, NIR, omstændelige journaler og så videre.

I fremtiden vil den faglige interesse koncentrere sig om akupunktur, som Jens Benzon Bang også har beskæftiget sig med i de aktive tandlæge-år.

- Ja, og så har jeg sendt en ansøgning til vikingespillene i Frederikssund. Jeg kan jo spille basun, så mon ikke jeg vil kunne bruges som lurblæser...

Læs om Erhvervsudygtighedsforsikringen her.

Af Karin Ravn, journalist i RHTF




Billeder:
20171004_AKJ4128
Billedtekst:
Jens Benzon Bang blev færdig i 1980 og havde jus i forsvaret. I 10 år arbejdede han med en blanding af børne- og voksentandpleje. Fra 1988 og to år frem i kompagniskab omkring klinik på Nørrebro. Etablerede sig med egen klinik i 1990 på Godthåbsvej på Frederiksberg. Foto: Joachim Rode
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Sekretariatet - tlf. 33 15 48 88
Amaliegade 17 , 2. sal, 1256 København K. 


Formand Steffen Lauritzen torsdag kl. 13-16.00 på tlf. eller mail: formandregionH@tdlpol.dk 
Sekretariatsmedarbejder Linda Nordahl Jakobsen på tlf. onsdag og torsdag kl. 10-16,  sekretariatsmail Linda@rhtf.dk