Borgerforslag B9 lyder sådan:
"Det foreslås, at man skal kunne få tandlæge betalt over skatten. Forslaget henviser til, at alt for mange, både unge, ældre og socialt udsatte, ikke får passet deres tænder, som man bør. Dette fører til dårlig livskvalitet og kan medføre diverse følgesygdomme. Forslaget henviser også til, at når praktiserende læger er betalt over skatten, så bør man kan gøre det samme med tandlæger."
Brugerbetalingen til voksentandplejen i Danmark skønnes til cirka otte milliarder kroner om året, og de penge har regeringen ikke, pointerede Magnus Heunicke. Ydermere vil beløbet jo sikkert stige betragteligt, hvis det bliver gratis at gå til tandlæge, mente han. Enhedslistens ordfører Christian Juhl var den, der mest helhjertet støttede borgerforslaget og mente, at de milliarder nok kan findes. Han plæderede blandt andet for, at skoletandplejen udbygges, da det vil være billigere end behandling til de privatpraktiserende.
Betalingen af tandlægebesøg i modsætning til en tur hos lægen kaldte radikale Stinus Lindgren for en historisk anormalitet. Han kunne ikke støtte forslaget, men vil gerne forbedre systemet, herunder en bedre overgang fra børne- og ungdomstandplejen.
Flere ordførere gjorde opmærksom på komorbiditeten, hvis folk har dårlig tand- og mundhygiejne. Torsten Gejl fra Alternativet syntes, det kunne have været rart, at der op til behandlingen i Folketinget var nogen, der havde regnet på de afledte besparelser, hvis folk ikke valgte tandplejen fra grundet egenbetalingen.
Kirsten Normann Andersen fra SF nævnte, at hun adskillige gange har rykket for at få gang i arbejdet omkring den kommende voksentandpleje, også hos den tidligere sundhedsminister.
- Der er al mulig grund til gradvist at udfase brugerbetalingen, lød det fra Kirsten Normann Andersen, der også fandt det vigtigt at opmuntre de unge til fortsat at gå til tandlæge.
Alle ordførere samstemmede om, at det er vigtigt at få gjort noget for de allermest udsatte. Og her nævnte de bevillingerne til socialtandplejen som et godt skridt i den retning.
Beslutningsforslaget skal nu drøftes videre i Sundhedsudvalget og senere til anden - og sidste - behandling i Folketinget. Et beslutningsforslag er nemlig anderledes end et lovforslag, der altid skal igennem tre behandlinger.
