Tandlægeforeningen fejrede 150-års jubilæum i november. Både ved årets Symposium og ved en reception i Amaliegade, hvor det blev tydeliggjort, at tandlægefaget har flyttet sig meget gennem tiden. Alene i den tid jeg har været tandlæge, har nærmest alle facetter i faget flyttet sig markant. Det er en udvikling, der fortsætter i højeste gear, og som gør det vanskeligt at følge med af og til. Derfor er vi mange, der glæder os til foråret, når Årskursus genopstår med et bredt udbud af kurser for alle.
I slutningen af november samledes repræsentantskabet til Tandlægeforeningens Fagpolitiske Temadag, hvor der blev arbejdet på at sætte kursen for foreningens fremtid. Vi står over for udfordringer på mange områder, lige fra samarbejdsvanskeligheder med eksterne aktører til et dalende antal medlemmer og kommende generationer, der arbejder efter andre værdisæt end de ældre. Det er tydeligt, at der skal tænkes og arbejdes i helt nye baner. Der kom mange konstruktive forslag på bordet, forslag, der i den kommende tid vil blive arbejdet videre med.
Nogle tiltag vil blive nationale, mens andre nok bliver regionalt eller endnu mere lokalt forankret. Som regionsforening kan vi helt konkret være med til at gøre en forskel for at opbygge tættere relationer til de studerende på Tandlægeskolen i København. Vi kan være med til at få vores kommende kolleger til at se sig selv som del af det faglige fællesskab.
Dagen efter temadagen afholdt Tandlægeforeningen ekstraordinær generalforsamling. En nødvendighed, desværre. Den blev egentlig skudt til hjørne i sommers, da Sundhedsministeriet varslede, at en ny henlæggelsesaftale var på trapperne. Henlæggelsesaftalen har været et fast tilbagevendende emne på alle vores bestyrelsesmøder, og alle afventede et nyt aftaleudkast fra Sundhedsministeriet, som – igen – ikke blev leveret. Det endte derfor i den urafstemning, som netop er afsluttet. Medlemsdemokratiet har talt, og uanset om man som medlem helst ville have is i maven og forlænge fristen igen, eller om man havde fået nok af det ministerielle fodslæberi, så er afstemningen nu endt i et klart mandat til vores hovedbestyrelse til at opsige den forældede aftale.
Den endelige konsekvens af opsigelsen er usikker, og hverken vi eller vores patienter er tjent med usikkerheden; vi har brug for en klar og tidssvarende aftale omkring tandskadeerstatningen, så jeg forventer at diskussionen fortsætter i det nye år. Ligesom jeg forventer, at vi vil få andre væsentlige fagpolitiske temaer til diskussion i vores regionsforening i det kommende år.
Herfra skal lyde et ønske om en rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle.
Venlig hilsen Steffen Lauritzen
