Oplev - eller genoplev - generalforsamlingen her
Mens der i både 2018 og 2019 var kamp om posterne, var der fredsvalg hele vejen igennem, da knap et halvt hundrede deltagere 6. oktober var til generalforsamling på Clarion Hotel Copenhagen Airport. Bestyrelsen havde på forhånd indstillet de 20 navne, der sammen med formand Peter Østergaard (genvalgt med klapsalver) ville udgøre Tandlægeforeningens repræsentantskab i hovedstadsregionen.
En enkelt plads blev dog tom undervejs, da Palle Christiansen kort før generalforsamlingen meddelte, at han trak sit kandidatur. Det betød et lynhop for tandlæge Marie-Louise Bastholm Bille, der er specialtandlæge i ortodonti på Frederiksberg. Hun stillede egentlig op som suppleant, men nikkede ja til at komme direkte ind i bestyrelsen.
Marie-Louise var åbenbart dagens gode navn, for Marie-Louise Astrup-Wrisberg, der er tandlæge i Rungsted, blev ny suppleant sammen med Henrik Holmgård, Vangede. Tidligere bestyrelsesmedlem Mia Gram, der er ansat tandlæge på Islands Brygge, tager nu også en tørn som suppleant.
To garvede bestyrelsesmedlemmer, Hanne Jørgensen fra Bornholm, og Henrik Dam Hansen, i mange år klinikejer på Nørrebro, tog afsked med det faglige arbejde. Derudover var der farvel til Palle Christiansen, Kim Lindgreen og Niels Bahn Christensen. De tre sidstnævnte, der kom ind i bestyrelsen i 2018, ønskede ikke at genopstille.
Den nyvalgte bestyrelse ser således ud:
Suppleanter:
Marie-Louise Bastholm Bille - nyvalgt til bestyrelsen.
Øvrige valg: