På ikke så få arbejdspladser er der mennesker, der befinder sig i lederens blinde vinkel. De forsvinder helt i det virvar af stress, sygefravær og sure miner, der kan være i hverdagen, også på tandlægeklinikker. Men det er meget vigtigt også at rette øjet den anden vej end på "problembørnene". Det var et vigtigt budskab fra Henrik Krogh, ledelsesrådgiver med mere, der på et RHTF-medlemsmøde 29. januar fortalte om fænomenet "langtidsfriske".