KFT_tekst_og_streg-new

Forside1 - Nyheder - God jul og godt nytår fra formanden

Overskrift:
God jul og godt nytår fra formanden
Dato:
21. december 2015
Lang tekst :

Af Peter Østergaard
Formand for Københavns Tandlægeforening


Så er det tid til status over 2015. Jeg har før uddelt anmelder-stjerner, og i år bliver det kun et par stykker. Når jeg ryster hjernekisten for at finde fagpolitisk succes, er det nemlig lidt svært.

Vi har i privat praksis gjort vores erfaringer med den nye overenskomst, og stort fremmøde til møder landet har afsløret en del børnesygdomme. Som tandlæger skal vi nu også uddele ”trafiklys” i alle tre kulører, med hvad det koster af tid og overvejelser. Både Københavns Tandlægeforening og hovedforeningen har inden regeringsskiftet i juni arbejdet på at forbedre paragraf 82a, uden at det har hjulpet synderlig meget. Og fremad tegner der sig heller ikke de lyseste udsigter. Fra 1. januar må afvigelserne i kontrolstatistikkerne kun være maksimalt +-25 procent mod før 40. Det kommer helt sikkert til at give problemer.

Jo, noget positivt er der da sket. Og her bevæger jeg mig så ind i KTF’s pastorat - hovedstadsområdet.

Studerende fik nok

De efterhånden talrige økonomiske ”overgreb” på Tandlægeskolen her i København - og Aarhus for den sags skyld - fik de studerende på barrikaderne. Med finansministeren i centrum på skydeskiven indtog stud. odont’erne Rådhuspladsen med budskabet om, at alle besparelserne går hårdt ud over den kliniske undervisning.

”Skal vi bore i blinde - hvad har Claus Hjort på sinde?” I en happening stod de kittelklædte og ansigts-maskerede unge med bannere, som vakte en del opsigt i bybilledet. Det skete to dage før den store studenter-demonstration med titusindvis af studerende foran Christiansborg, mens der i forbindelse med finansloven blev forhandlet om besparelser på 8.7 milliarder kroner. Om odont’erne gav genlyd er nok tvivlsomt, men de kom først, og det kunne læses i pressen. Og dejligt at de studerendes nyvalgte formand Frej Nørgaard Petersen og den afgåede Amin Fallah stod last og brast om en pæn stor flok fra Panum.

Tandlægevagten i fortsat pine

Her i KTF ejer vi Tandlægevagten, som desværre har udviklet sig til lidt af et smertensbarn. Patienterne kommer ikke så mange som før i tiden, og vagten er oppe mod hårde odds i disse år. Dels skal vagten på Oslo Plads holde overenskomsten, mens andre tilbyder sig som akutvagter uden gebyrer og til favørpriser. Dels skjuler et stort, grønt hegn omkring metro-byggeriet vagten, så nogle patienter giver op.

Ny stor bestyrelse, nye demokratiske muligheder

På de indre linjer her i KTF er der også sket strukturændringer. Tandlægeforeningen besluttede sidste år at skrumpe antallet af repræsentanter til foreningens hovedgeneralforsamling, og det blev så startskuddet til, at vi det næste års tid forsøger os med en stor bestyrelse. Vi bliver hermed også flere til at finde på gode og spændende emner til medlemsmøderne. I år har vi blandt andet kikket på klinikdrift og lært at håndtere diverse patienttyper i hverdagen. Vi er også blevet sporet ind på digitalisering i Københavns Kommune.

Vi er klar til at tage fat på næste års emner og temaer. Allerede nu ligger et tilløbsstykke på tegnebrættet: En kombineret kredsgeneralforsamling og spændende underholdning, blandt andet arbejdes på at få en spændende person til at underholde.  Anledningen er, at KTF fylder 110 år i september.

I 2016 når moderne tider også din pc’er. Hjemmesiden ktf.dk er netop relanceret med et tilmeldingsmodul, som skulle gøre tingene lettere for os alle sammen. Kig på www.ktf.dk

Du ønskes en rigtig god jul og et godt nytår.

Billeder:
Billedtekst:
Se, hvor mange stjerner KTF-formanden strør ud over 2015.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen 
torsdag 9.30 til 11. 

Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.

E-mail: ktf@ktf.dk og kr@ktf.dk
logo4
Region Hovedstadens Tandlægeforening
Amaliegade 17
1256 København K.
Ring til os på 33 15 48 88


Formand Peter Østergaard sidder ved telefonen torsdag 9.30 til 11. 


Ring til sekretær Karin Ravn:
Tirsdag, onsdag & torsdag 10-14.




Intranet

http://intra.rhtf.dk

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.